BEHANDLING

Behandling i udlandet

Behandling i udlandet

Behandling i udlandet

Tilbage til indsamlingen

Daniel har allerede været igennem et omfattende behandlingsforløb i Danmark. Han er blevet opereret for sin hjernetumor og har efterfølgende modtaget både strålebehandling og kemoterapi. Snart skal han starte på et nyt kemoterapiforløb.

Grundet tumorens aggression og resistens for behandling, er standardbehandlingen begrænset og har livsforlængelse til formål. Stadig har diagnosen en meget ringe prognose. Derfor har familien søgt på tværs af landegrænser og efter lang tids søgen, har vi fundet en mulig behandling i Tyskland, som er relevant for Daniels sygdom.

Behandlingen hedder ParvOrxy (H-1-parvovirus) og er en eksperimentel kræftbehandling baseret på H-1-parovirus, en såkaldt onkolytisk virusbehandling. Behandlingen undersøges for sin evne til at angribe kræftcellerne og samtidig aktivere kroppens immunforsvar mod tumoren. Behandlingen er undersøgt i kliniske fase 1&2a-forsøg med glioblastompatienter, hvor resultaterne blandt andet viste, at virussen kunne nå ind i hjernetumoren, og tilmed blev der observeret tegn på immunaktivering. Der er også observeret lovende overlevelsesresultater.

Den aktuelle situation er, at Daniel har fået tilbudt den allersidste plads i det relevante behandlingsforløb, forudsat at han opfylder de nødvendige medicinske og praktiske inklusionskriterier. Der er således en konkret mulighed for, at Daniel kan modtage denne behandling. De tyske læger er overbeviste om, at Daniel kunne være et match.

Vi tror på, og er overbeviste om, at netop denne behandling kan gøre en reel forskel for Daniel og måske endda bliver det mirakel, vi håber på.

Samtidig vil Daniel og familien fortsat arbejde målrettet på at finde og forfølge andre relevante behandlingsmuligheder i Danmark og i udlandet, hvis Daniel får brug for det.

Vil du støtte Daniels behandlingsforløb?

Se muligheder for støtte